Hvad gør vi, hvis det er gået galt - og der nu florerer et billede derude?

Hvis I sidder lige nu - og det er gået galt - og I har en grædefærdig teenager siddende ved siden af - så vil jeg bare sige: Al kærlighed til jer. Det er godt, at I er sammen om det her, så der kan blive taget hånd om det.

Her er hvad I skal gøre lige nu:

  • Gem beviserne: Tag screenshots af evt. samtale, billedet hvor det er delt, webstedet hvor det er delt. Jo mere I kan tage screenshots af, des bedre.

  • Anmeld det til politiet ASAP og vedlæg beviserne/dokumentationen 

    • Fysisk anmeldelse: Mød op på politistationen

    • Telefonisk anmeldelse: Ring 114

    • Skriftlig anmeldelse: www.politi.dk/anmeld

  • Kontakt hjemmesiden og anmod om at få billedet slettet (Husk screenshots for dokumentation først!!)

  • Snak med nogen om det

  • Send aldrig flere seksuelle billeder, selvom en afpresser beder om flere billeder og truer med at offentliggøre, hvis ikke du sender flere

Og så skal du bare vide at:

Det er aldrig din skyld!
Du har delt et billede med en, du stolede på. Personen har misbrugt din tillid - og det er personens skyld - IKKE DIN.

Det er ALDRIG din skyld, at en anden har delt DIT private billede.

Men det er dig, der sidder med de her forfærdelige følelser nu.
Det er så grænseoverskridende at få videredelt sit private billede, at man kan ende med at udvikle angst og isolere sig fra alle man kender, fordi man ikke længere kan overskue “Hvad nu hvis de har set mit billede?” - “Hvad hvis de synes jeg er ulækker?” eller en masse andre tanker, man pludselig får indeni.

Sørg for, at I får talt med nogen - om ikke andet, så er I altid velkomne til at kontakte mig.

 

OMTANKE

Her taler vi om digitale sexkrænkelser, så vi kan forebygge - og skabe en tryg digital fremtid.

Amandha Sjøholm

 
Previous
Previous

Sådan håndterer du din bekymring over, hvad din teenager bruger sin telefon til

Next
Next

Lærer i skolen? Sådan kan du tale med dine elever om digitale vaner